Helbredet tillod ikke jægersoldat - så det blev softwareudvikling i stedet

Om Bytelab

I dette 3. afsnit af ”Kvinder i IT-branchen” har vi taget en snak med Susanne om hendes vej ind i IT-branchen, og om hvordan én drøm blev udskiftet med en anden.

Alle har ikke altid en klar idé om, hvad de ønsker at være, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Det samme var tilfældet for Susanne, som troede, at hun skulle noget helt andet end softwareudvikling.

Egentlig ville jeg være jægersoldat, men kort tid inden jeg blev 18, fik jeg mit første migræneanfald og kunne derfor ikke gå gennem session. Drømmen døde altså der, og så tågede jeg lidt rundt i nogle år for at finde ud af, hvad jeg ville. Jeg tog blandt andet en uddannelse som kontorassistent, men det var i hvert fald ikke det, jeg skulle bruge resten af mit liv på. Jeg overvejede mange forskellige ting, blandt andet arkæologi, geologi og nanoteknologi, men jeg endte med IT-ingeniør. Jeg spillede meget computer i fritiden, og tænkte det kunne være meget sejt – og derudover var der jo god løn og stor efterspørgsel. Ting som også var vigtige for mig – fortæller Susanne. 

 

Susanne startede på VIA University College tilbage i 2013, hvor hun i fire år læste til IT-ingeniør. Og før hun startede, havde hun ikke kodet en eneste linje i hendes liv.

På studiet var der en del, der havde kodet før, men der var også nogle, som ikke havde eller kun havde kodet meget lidt, da jeg startede. Jeg blev også forsikret fra start af, at erfaring med kodning overhovedet ikke var nødvendigt for at starte på studiet - og det viste sig at være sandt.

 

”Kodning er lidt ligesom at lægge puslespil eller bygge noget med legoklodser”

 

Det var heller ikke lysten til at kode, som fik Susanne på sporet af uddannelsen som IT-ingeniør, men hendes lyst til at skabe noget fra bunden.

For mig er det det kreative aspekt. Det er skabertrangen, der driver mig. Det her med at bygge noget og skabe noget. Jeg føler, det er lidt ligesom at lægge puslespil eller bygge noget med legoklodser. Det bedste, der kan ske, er, når jeg opnår følelsen af ”code frenzy”. Der hvor det hele pludselig klikker på plads i hovedet, og man ved præcis, hvad det er, man skal gøre for at skabe dét, opgaven kræver. Koden flyver pludselig ud af fingrene, og tiden går stærkt, når man er der. Det er en fed følelse!

 

Det var dog ikke helt uden visse betænkeligheder, at hun startede på studiet. Ville de andre studerende tage hende seriøst? Og hvad nu, hvis hun hele tiden skulle forsvare sit valg af uddannelse - blot fordi hun er kvinde.

Jeg regnede med, at mange af drengene på studiet nok ville se skævt til mig, og se på mig lidt som om, jeg ikke var seriøs nok. Jeg regnede også med, at jeg skulle forsvare mit valg overfor andre mennesker hele tiden. På samme måde som i de år, hvor jeg ikke drak alkohol, og folk hele tiden satte spørgsmålstegn ved det valg. Men jeg er nok lidt rebelsk af natur, så andres holdninger og kommentarer skulle i hvert fald ikke afholde mig fra at arbejde med IT.

Heldigvis blev mange af de bekymringer slet ikke til virkelighed. Der var da nogle stykker på studiet, der nok troede, at jeg var lidt useriøs. Jeg blev dog lynhurtigt en af de bedste i klassen, og så mærkede jeg faktisk ikke mere til det overhovedet. Det var lidt som om, at de lige skulle se mig an - og derefter blev jeg faktisk bare en del af flokken.

 

De samme bekymringer blev også hurtigt gjort til skamme, da hun kom ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Men hun vil også lyve, hvis hun sagde, at der ikke har været nogle udfordringer ved at arbejde i en branche, hvor hovedparten af kollegerne stadigvæk er mænd.

I de fleste tilfælde er det fedt, andre gange er det knap så fedt. Jeg har oplevet, at det både kan være en fordel og en ulempe, og jeg har oplevet tidligere, at det var som om, at jeg som kvinde skulle arbejde hårdere og levere mere for at få den samme respekt fra mine mandlige kollegaer. Omvendt har jeg prøvet at komme til jobsamtale, selvom jeg egentlig ikke var kvalificeret, blot fordi de gerne ville have flere kvinder og var interesserede i at vide, hvad jeg havde at tilbyde.

Det meste af tiden må jeg indrømme, at det ikke rigtig er noget, der fylder så meget i mit hoved, og med meget få undtagelser har alle kollegaer og studiekammerater behandlet mig med samme respekt, som hvis jeg havde været en mand. Jeg har ikke oplevet at blive holdt udenfor eller følt, at jeg var anderledes.

 

Det er heller ikke meget, Susanne har oplevet af negative kommentarer, når hun fortæller folk, at hun arbejder som softwareudvikler.

Generelt oplever jeg ikke, at mennesker er nedladende, når jeg fortæller, hvad jeg arbejder med. Som regel bliver folk vældig overraskede, og synes det er vildt sejt. Mange virker imponerede, og nogen stiller også spørgsmål til, hvorfor jeg valgte netop den uddannelse. Jeg får også ofte kommentarer, såsom ”Du ligner slet ikke en, der arbejder med IT” eller ”Det havde jeg aldrig gættet”. Det er lidt som om, at mange mennesker har den her idé om, at IT-branchen kun er for mænd i slidte T-shirts, sandaler og med halvlangt hår.

 

Der er derfor ingen tvivl at spore i Susanne om, at flere kvinder bør og endda skal søge ind på IT-uddannelser, for de kan sagtens følge med. Ifølge Susanne kræver det dog, at vi bl.a. får gjort op med myten om, hvor svært det egentligt er at kode. 

Mange mennesker tror, at man skal være helt exceptionelt klog for at kunne finde ud af at kode, men det er altså overhovedet ikke tilfældet. Jeg føler, at mange vælger det fra, fordi det virker svært og nørdet, men det behøver det slet ikke at være. Det er sjovt, spændende og kreativt, og det synes jeg virkelig også man burde få udbredt mere. I det hele taget tror jeg, at man skal gøre meget mere ud af at forklare, dem der står og skal vælge uddannelse, hvad et job i IT-branchen rent faktisk indebærer.

 

”IT er ikke noget, som mænd har eneret på”

 

Der er en del fordomme om, at kvinder ikke kan arbejde med IT, bl.a. fordi branchen er domineret af mænd, men det betyder ikke, at kvinder ikke også kan arbejde med IT. Det er lidt ligesom, at mange mener, at pædagog eller sygeplejerske er ”kvindelige” fag, og det er simpelthen noget vrøvl. Du kan sagtens arbejde som pædagog eller sygeplejerske, selvom du er en mand, og du kan sagtens arbejde med IT og teknologi, selvom du er en kvinde. Den her branche er altså ikke forbeholdt mændene, og mange af de stereotyper man ser i film og TV er lige præcis kun dét – stereotyper.

 

Selvom Susanne gerne ser flere kvinder i IT, skal det ikke opnås ved indførelse af diverse kvoter med x-antal pladser på IT-uddannelserne, som er forbeholdt kvinder. For dette er ikke et spørgsmål om ligestilling, men om at fjerne fordomme og fremelske interessen.

Egentlig burde det jo helst bare være sådan, at vi ikke behøvede at spekulere på, om man skulle have flere kvinder eller flere mænd med. I den perfekte verden burde det bare være naturligt, at der var en mere ligelig fordeling, som i så mange andre brancher. Alle kan bidrage med noget, uanset om man er mand eller kvinde, men dynamikken er bare bedre med en større diversitet.

arrow_back
Forrige artikel
Girls Day in Science 2020 var en succes – selvom Corona tvang arrangørerne til at tænke anderledes.
apps
arrow_forward
Næste artikel
Sommerfest anno 2020
Rasmus Klemmensen

Rasmus Klemmensen

Marketingansvarlig

Telefon +45 87 11 33 23
Mail rasmusk@stacc.com

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til et af vores indlæg, eller hvis du ønsker en dialog om et muligt samarbejde.

© Stacc Bytelab 2024 - Designed by Creative ZOO